Drinking water

Aquaporin fjerner PFAS fra dit drikkevand: A20-serien tager vandfiltrering til et nyt niveau

Et nyt partnerskab mellem Aquaporin og andersen & nielsen A/S skal hjælpe med at sikre, at PFAS bliver fjernet fra drikkevandet i hjemmet.

Aquaporin har indgået samarbejde omkring distribution til køkkenbranchen med andersen & nielsen A/S. Med mere end 100 års erfaring og specialisering i salg af køkkenprodukter og professionelt værktøj, vil andersen & nielsen A/S fremover sælge Aquaporins nye produktlinje af vandfiltreringsmaskiner, A2O-serien, i Skandinavien.

A2O-serien vil indledningsvist indeholde to produkter til forbrugeren: A2O Pure og A2O Bar. A2O Pure er en løsning, som du kan have under håndvasken, der filtrerer dit drikkevand, hvor A20 Bar er en fem-i-én løsning, der bliver bygget ind i dit køkken, hvor du kan få koldt, tempereret, brusende, kogende vand og isterninger – alt sammen filtreret og fri for PFAS. Begge produkter er udviklet af Aquaporin og indeholder den unikke Aquaporin Inside®-teknologi.

”Vand er en naturlig del af vores forretning, hvor vi i mange år har leveret vandhaner og vaske til det danske marked. Vi har over en lang periode ledt efter innovative løsninger for drikkevand. Med Aquaporins A2O produktserie mener vi, at vi har fundet, hvad vi ledte efter. Vi er meget begejstrede for at være en del af den udvikling, der gør, at man kan forsyne hjem med renset vand på en ny banebrydende måde,” siger Kim Jonasson, salgschef hos andersen & nielsen A/S.

A2O Bar bliver lanceret i første halvår 2023. A2O Pure er et produkt, der er tiltænkt hjemmet og en befolkning, der tørster efter rent og sundt vand – denne vandfiltreringsmaskine vil derimod være tilgængelig i Danmark gennem en række salgskanaler allerede i første kvartal 2023.  

A20-serien

Det moderne køkken fornyer konstant sig selv. Vi er blevet mere opmærksomme på, at vores drikkevand kan indeholde forskellige kemikalier, hvilket betyder, vi møder drikkevand med en varierende kvalitet. Det bliver stadigt vigtigere at sikre, at vi har adgang til det bedste, reneste og sundeste drikkevand i vores hjem.

”Det her er et nyt kapitel i vores kommercialisering. Vi har fundet en tillidsfuld partner, med årelang erfaring på området, som vil sælge vores produkter i Danmark og resten af Skandinavien. Vi har arbejdet flittigt på at udvikle de her to produkter, og vi ser frem til den kommende produktlancering,” siger Matt Boczkowski, Chief Executive Officer hos Aquaporin A/S.

Den nye produktlinje fra Aquaporin vil være den seneste tilføjelse til andersen & nielsens portefølje, der hjælper med at imødese kundernes behov for at sikre rent drikkevand.

Rent vand – og intet andet

Aquaporins indbyggede A20 Bar er vandrensningsmaskinen, der bidrager til en af de vigtigste ting i livet: Vores sundhed. Den unikke Aquaporin Inside®-membran, baseret på omvendt osmose-teknologi, fjerner evighedskemikalierne PFAS, tungmetaller, mikroplastik, bakterier, vira, hormoner, nitrat, kalk og PFOS, der skal sikre et sundt liv, hvor vi drikker rent vand fri af forurening.

Om Aquaporin A/S

Aquaporin er en innovativ vandteknologivirksomhed dedikeret til en mere bæredygtig verden, hvor vand bruges ansvarligt. Vi har hovedkvarter i Danmark og aktiviteter i Singapore, Tyrkiet og USA, hvor vi kombinerer avanceret bioteknologi og åben innovation med naturlige aquaporiner, naturens egen vandrensning, som vi integrerer i vores membranteknologi. Vores selvejede teknologi, Aquaporin Inside®, er baseret på Nobelpris-vindende forskning og bruges til at rense og genanvende vand i industrier, i vores hjem og endda af NASA i rummet. Vi arbejder med kunder og partnere over hele kloden for bæredygtigt at behandle industrielt spildevand, koncentrere mad- og drikkevareprodukter samt forbedre drikkevandskvaliteten og -tilgængeligheden.

Published on January 2023 in ,